Hele processen er alt for meget i politikkers hænder, blandt andet fordi skoling er et emne som er nemt at gå til i modsætning til de andre store udfordringer Danmark står over for som f. eks. klima forandring og globalisering.
Vi hørte meget om Finland, lidt om Canada og ikke så meget om Kina. Vi hørte også meget om hvor meget statistik kan blive misbrugt i debatten, og om det som er vigtig overhovedet kan måles. Alligevel hørte vi også rigtig meget om hvad forskning har at sige vedrørende effektiv læring og det var jeg rigtig glad for.
Spørgsmålet for mig er om det er muligt at skabe fremtidens færdigheder i børn indenfor fortidens rammer med mødepligt 37 timer om ugen, men det sagde han ikke noget om.
Jeg vil også have mere at vide om de øgede midler afsat til efteruddannelse af undervisere. Vil det bare være flere endags eller halvdags workshops, eller bliver der plads til flere integrerede hjælpemidler og action research-projekter, som udføres dels i klasselokalet og dels i samarbejde med ens kollegaer? Det var meningen at folkeskolereformen skulle indebære mere tid til den slags samarbejde i teams. Men sker det?
Jeg har nu arbejdet halvandet år som onlinecoach med amerikanske og canadiske elementary og high schools under Powerful Learning Practice og den slags tværfaglig arbejde kan føre til markante forbedringer især fordi man tit har administratorer og inspektører med på holdet. Det betyder at det nødvendige grundlag til forandring kan sættes på plads, af dem der har ansvar for timer, tidsplaner og andre ressourcer.
Men det er en anden måde at arbejde på. Mon den faste arbejdsdag vi snart får kan rumme moderne læringsmetoder som disse for lærerne såvel som børnene?