Vend klassen på hoved!
Hvordan bruger man bedst sin tid i klassetimerne? Der vil være mange som siger, at man burde bruge den kostbare tid på at komme med nye ideer, nye teorier og at vise ny færdigheder frem, og så kan man bede eleverne om at øve sig derhjemme ved at give dem lektier for. Men nu begynder man at anbefale, at tiden i klasselokalet bruges bedst ved at øve sig og lave opgaver i fælleskab. Og de ting man øver sig i, er først mødt hjemmefra som lektie. Dvs at det at give lektier for nu er til gennemgang af nye teorier, nye ideer, fakta og kendsgerninger, som forberedelse til udfordrende brug af det nye viden i opgaver i timerne. Altså at man skal vende klassen på hoved eller ‘Flip the Classroom‘ som det hedder på engelsk.
Hovedideen med det er, at underviseren bruger sine klassetimer til at hjælpe og støtte, frem for at fremlægge.
Men hvorfor kommer denne ide lige netop nu? Har det ikke altid være muligt at sende eleverne hjem med fagbøger? Joda, men nu har man mange flere muligheder for at forklare ting, og så har man dermed mange flere muligheder for at ramme de forskellige læringsstile. Man har også mange flere muligheder for at vise svære og komplicerede processer som for eksempel hvordan en firtaktsmotor fungerer eller hvordan man renser en sår.
Fidusen ligger i at bruge de mange multimedia muligheder der nu findes, både dem vi selv producerer, og dem som er produceret af andre. Nu da så mange elever går rundt med smartphones, iPods og lignende er det også muligt for dem at bruge den længere buskørsel man tit har til ungdomsuddannelsesinstitutioner til den slags fremlæggelse.
Der har i mange år ligget mange gratis foredrag fra de store universiteter som for eksempel fra MIT, men der kommer nu et hav af ressourcer til fag på lavere niveauer. En usædvendig succes historie er Khan Academy hvor en onkel prøvede at hjælper sine nevøer, som boede langt væk, ved hjælp af forklarende videoer. Der ligger nu hundredvis af videoer om matematik, fysik, kemi, biologi og national økonomi på Kahn Academy.
Da der nu er integreret webcam i de fleste af PC’er og bærebare computer, og gratis online værktøj, kan man nemt selv lave sine egne materialer til gavn for sine elever. Selvfølgelig vil det være et stort arbejde at forvandle hele sit pensum til multimedie, men man behøver ikke gøre det hele alene eller på en gang. Man kunne afprøve det stille og roligt, lidt ad gangen, ved at lave en video her, en podcast der og en skærmoptagelse et helt andet sted, og samtidigt samle på de gode forklaringer som er frit tilgængelig på forhånd. At vende klassen på hoved vil også være et oplagt projekt for en faggruppe af undervisere som gradvist kan bygge en samling af genanvendelige ressourcer.
I forbindelse med ‘just in time’ undervisning, spil og opgaver fra den virkelig verden kan det være ret effektivt at vende ting om på den måde.


